Dyreforsikring

Er du en af de mange danskere, der i øjeblikket overvejer at erhverve sig et kæledyr til hustanden, så anbefaler vi, at du læser med i det følgende. At bringe et nyt kæledyr ind i familien er en stor og glædelig begivenhed. Et kæledyr kan give så meget  mere varme og kærlighed til de små hjem, end man ellers skulle tro.

Men at bringe et nyt liv ind i huset kræver stor viljestyrke og tålmodighed. Ikke nok med at det nye kæledyr skal passes, plejes og i mange tilfælde opdrages, så skal de små glædesspredere også sikres et værdigt liv, hvis de skulle komme ud for en ulykke eller lignende. Det er lige præcis her, en dyreforsikring kommer en kæledyrsejer til gode.

Alt dette og mere skal vi kigge nærmere på i det nedenstående, således at det bliver nemmere for dig, som nybagt kæledyrsejer at finde rundt i de mange forskellige dyreforsikringer, og vigtigst af alt at finde frem til den rette for dig og dine dyr.

Hvad er en dyreforsikring?

For at forklare grundprincipperne for en almindelig dyreforsikring, er det vigtigt først at fastslå, at det følgende skriv ikke udelukkende vil omhandle hunde og forsikringerne dertil. Dyreforsikringer kan tegnes for mange slags dyr som for eksempel katte, heste, gnavere og sågar fugle. Er du indehaver af en af disse, vil en dyreforsikring hjælpe dig rigtig godt på vej, hvis dit kæledyr skulle komme ud for en ulykke.

Dyreforsikringernes mange goder træder nemlig i kraft, hvis der skulle ske en ulykke, eller hvis dit kæledyr forvolder skade på inventar, mennesker eller på andre dyr. Skulle dette ske, vil dit forsikringsselskab dække alt fra dyrelægeregninger til beskadiget inventar. På denne måde er du og dit kæledyr sikret mod hovedpinen samt de dyre regninger, der kan komme efter uforudsete sygdomme og andre hændelser.

Hvorfor er det vigtigt at tegne en dyreforsikring?

Vi anbefaler, at du tegner en forsikring for dine kæledyr, fordi vi som før nævnt aldrig kan vide, hvad der kan ske med de kære dyr. Du sikrer dig samtidig, at dit kæledyr får en super god behandling på diverse dyrehospitaler, hvis der skulle opstå sygdom, idet mange forsikringsselskaber har en række hospitaler, de kan anbefale og stå inde for.

Dette er en aldeles anvendelig service for alle os kæledyrsejere, da disse situationer som oftest opstår i situationer, hvor man skal handle hurtigt. Her vil dit forsikringsselskab altså stå til rådighed og give dig svar på alle dine spørgsmål.

Som hundeejer er det vigtigt, at du i forvejen har en ansvarsforsikring for din hund. Denne type forsikring er lovpligtig i Danmark, og dækker situationer som for eksempel slagsmål med andre hunde, beskadiget inventar og skader på mennesker. Denne type forsikring er dog ikke

den eneste type forsikring, du kan tegne for din hund. Du tænker måske, hvordan din hund kan dækkes ind, hvis der skulle opstå sygdom? Dette kan dækkes ved en hundesygeforsikring. Denne vil dække omkostninger ved dyrehospitaler, operationer og medicin dertil.

Ønsker du at være sikret et nyt logrende medlem af familien, hvis din nuværende hund skulle gå bort, inden den endnu er fyldt 7 år, så kan du med fordel tegne en livsforsikring for din hund. Dette sørger for, at du får en erstatning, hvis den eneste løsning på din hunds sygdom er en aflivning. Her får du altså en erstatning, der giver dig mulighed for at erhverve dig en ny hundehvalp af samme race.

Hvor finder jeg den bedste forsikring til mit kæledyr?

For at finde den bedste dyreforsikring til dig og dit kæledyr er det nødvendigt, at du tager dig tid til at finde ud af hvilke fordele, du vil have ud af dyreforsikringen. Vil du for eksempel være dækket ind, hvis din nye hundehvalp bider i møbler og andet inventar på jeres besøg hos vennerne? Vil du være sikret at dine dyrelægeregninger og andre omkostninger af samme kaliber, bliver dækket af en forsikring.

Står du for eksempel i en situation, hvor du har brug for en førerhund for at kunne begå dig i trafikken, så er en livsforsikring på din hund vejen frem. Her får du som nævnt tidligere kompensation, og kan få en ny førerhund, der er klar til at hjælpe.

Eller måske vil du bare gerne undgå hovedpinen ved et uheldigt sammenstød i trafikken, hvor din hest er involveret. Alt dette er op til den enkelte kæledyrsejer at finde ud af. Alle dyr som mennesker har forskellige behov, og disse vil med garanti kunne blive opfyldt med den rigtige dyreforsikring.

Alt i alt er en dyreforsikring en super god investering i fremtiden. Det giver dig som kæledyrsejer mulighed for at slappe af og nyde det nye liv i huset uden stressende overvejelser om fremtidens uforudsete begivenheder.

Uanset hvilken forsikring du vælger for dit kæledyr, vil du med garanti kunne ånde lettet op, når du ved, at forsikringsselskabet altid står ved din side, og vil gøre alt hvad de kan for, at du og dit kæledyr fortsat kan have en fantastisk tid sammen.

[Total: 1   Gennemsnit: 5/5]